Når man bygger føles det ofte som om tiden kun kan gå for langsom. Tiden går uden noget “rigtigt” sker. Det er jo bare et fundament. Rionet, beton og hvorfor alle de rør?

Pludselig sker der noget!

Rummene aftegnes i fundamentet, et skelet i træ vokser frem og en stamme i jern stå klar til at bære husets krone.

Og så går tiden igen i stå…

.

.

.

I jagten på det færdige resultat kan man i processen let glemme at give sig tid til at mærke hvordan huset hele tiden skifter karakter og hvordan materialerne bliver til konstruktion og til sidst…

Det ene øjeblik virker det stort det næste alt for lille.

.

… og så en dag er noget af facaden lukket og pejsens støbeform er næsten glemt.

Foto Erik Zappon